F.C.Rut - 2007 > Kampprogram > FC Frederiksberg - F.C.Rut
 
FC Frederiksberg - F.C.Rut
Resultat 1 - 1
Mål: 1. stk. af Thor Christian Møller
Assists: 1. stk. af Kasper Guldager Jørgensen
Gule kort: 
Røde kort: 
Kampensspiller: Niels Christoffer Wibholm
Bemærkning:Tøjvask - Limme!
 
Spillere til kampen
 NavnMAGRK
1Bob Byaruhanga00000
2Brian Svejdal00000
3Christian Eriksen00000
4Erik Lind Olsen00000
5Kasper Guldager Jørgensen01000
6Lasse Krügermeier00000
7Mikkel Gudmundsson00000
8Mikkel Munk Pedersen00000
9Morten Laasholdt00000
10Morten Limborg00004
11Niels Christoffer Wibholm00005
12Peter Møller Christensen00000
13Thor Christian Møller10004
14Thorkell Gudjonsson00001
 
Tidligere kampe
03.10.2007F.C.Rut - FC Frederiksberg20 - 0
19.04.2009FC Frederiksberg - F.C.Rut1 - 3
15.08.2009F.C.Rut - FC Frederiksberg3 - 0
 
Rudi
19-06-2007 10:44:35

En travl fodbolduge skulle på ugens sidste dag afsluttes med endnu en topkamp nemlig mod FC Frederiksberg. Cerutterne var forberedte på at møde et af rækkens allerstærkeste hold, som dog de sidste par kampe havde spillet mildest talt svingende. ”Banen er jo som en glat mis!” konstaterede Limborg drømmende, hvilket flere Crutter straks tilsluttede sig, da det på nær en enkelt mudderrose på midtbanen var perfekt underlag! På Ceruttribunen var supporterne på kogepunktet, og i kulissen ventede et hornorkester utålmodigt (som skulle vise sig at spille en central rolle), men hvis Rutterne havde kendt kampens tvivlsomme afslutning på forhånd - ville de have gryntet bittert i vilden sky af ærgrelse. Fra første fløjt lagde vi et hårdt pres på FCF, som også lagde fokuseret ud. Spillet bølgede lidt til den ene side og lidt til den anden side og begge hold skulle lige mærke hinanden på tænderne. Rutterne fik dog et overtag, og gode kombinationsspil op langs kanterne, sideskift og god kommunikation var opskriften på flere farlige situationer foran FCF-målet! Et frispark uden for feltet bliver på fornem vis eksekveret af Munken. Hårdt og præcis indenfor målrammen. Reddet på stregen af FCF’s målmand. Sik’ nåwet morgenurin! Minsandten om Eriksen ikke også måtte forlade banen efter en stempling for at få grødomslag på sin hævende ankel. Dobbelt pis! Der går imidlertid ikke mange øjeblikke før Ruttens hemmelige våben træder i aktion. Et hornorkester på en snes mand begynder at krænge deres sjæle ud gennem det kringlede messing til takten af trommehvirvler og en marcherende tamburmajor! Tonerne rammer Rutterne som et lovende forvarsel og ved næste hjørnespark kommer Thor flyvende og header bolden i nettet med skulderen - en sand trumpet af triumf! 1-0 føringen holdt til halvlegen! De næste 45 minutter lignede stort set slutningen på 1. halvleg – spillet bølgede frem og tilbage dog med Rut-dominans. Midtbanecerutterne arbejder som flittige bier og i forsvaret er der, efter lidt placeringsvanskeligheder i kampens allerførste 10 minutter, lukket tæt af. FCF har et hjørnespark, der er ved at blive farligt men bolden heades meter forbi. Rutterne har også nogle afslutninger, som dog aldrig når at blive helt farlige. Den porcelænsspinkle føring ligger og lurer latent i alle spillerne, men alt tyder på at den lige akkurat skal holdes hjem, da den ordinære spilletid er ovre og den forlængede spilletid sætter ind. Hvad der nu sker et minut før sidste fløjt er stadig ubegribelige. En FCF-spiller skyder en høj buet ballonbold mod Rut-målet med den altid usvigeligt sikre og overbliksstærke Peter, der selvfølgelig har set den hele vejen. Idet han skal gribe bolden, preller den derimod glat som en ål af og glider mellem Peters ben. Det lumpneste mål nogensinde scoret mod Rutten er en realitet. En regulær ”Listepik”, som det kaldes på kollegier, er begået mod Rutten!! Det sidste fløjt cementerer det sviende resultat 1-1. Tilskuere og hornorkester raser i afmagt og hvilken kakofonisk afslutning på denne RUT-dominerede kamp. Nu hersker jungleloven i toppen af puljen – heldigvis - CRuttens lov!
Stemmerne
19-06-2007 10:28:01

Efter en intens kamp fordeltes stemmerne som følger: Wibholm - 5; Thor - 4; Limborg - 4; Thorkell - 1.
 
Skriv en kommentar:
Navn:

Indtast Kode:

Kommentar:
© Boldnettet.dk

Ny funktion:
Har du flere bruger-konti i samme klub?

Det er nu muligt at koble flere brugere sammen på ét login!

Det gøres under "SpillerSite" -> "Personlige indstillinger"

Boldnettet