Wibholm 27-06-2010 19:41:38
Klassereferat! Det giver en levende indre film af strabadsernes gang, når jeg selv på lige præcis det tidspunkt, kampen afvikledes på, stormede Roskildes hårdt prøvede græsgange i en absurd besærkerhord. Ærgeligt at vi ikke lige nappede PSB'erne men alt i alt et udemærket resultat. Vi går på sommerferie fri af 'stregen' med 12 point! Enig med Joe at vi skal prøve at holde PSB i bakspejlet til efteråret. Håber stærkt med at være klar til august. God sommer!! Niller |
Joe 27-06-2010 13:42:51
At sætte hold til den sidste kamp inden sommerpausen, har i mange år voldt Rutten problemer. I år var desværre ingen undtagelse. På trods af de mange nyslåede fædre i truppen, har festivalfeberen stadig stærkt tag i os. Vi elsker jo øl, og musik, og damer for fanden! Det skal der jo selvfølgelig også være plads til, ingen tvivl om det. Det lykkedes da også at stille 12 flotte ruttermænd til kampstart. Den afdøde 7ers ankermand Kenni var atter i den orange trikot og Jacob agerede atter tilkalde-rut. De gjorde sammen med resten af rutten en flot figur fra kampens start. På den solskinslumre kunstgræsplæne, lagde vi bedst fra land. Vi fightede bedst og fik holdt bolden i omdrejninger på jorden, og kom frem til et par halve chancer. Men da Pippo måtte gå tidligt ud med en fiber stod vi pludselig foran en lang kamp i solen uden indskiftere. PSB kom stille og roligt tilbage i kampen, som i lange perioder var meget jævnbyrdig. Gradvist fik PSB lagt mere pres på og det tegnede ikke for godt. PSB kunne dog ikke producere nævneværdige chancer. Peter og Kelli var simpelthen totalt i kontrol i centerforsvaret, og med et gult kort til PSB fik vi atter lidt luft. 10 minutter i inde i anden halvleg kom der yderligere undsætning til os i form af endnu en tilkalde-rut; David. David kom ind centralt, viste super overblik teknik og ro, og fik atter sat Rutten i scene. Netop som det hele så ud til at vende til vores fordel, kom slagteren lidt for langt frem med kotteletterne i en ellers nogenlunde ufarlig situation. En PSB spiller, der allerede var på halvt på vej ud over baglinjen, fik prikket bolden forbi brian, som desværre fik greb om stængerne på PSBeren med grillhandskerne. Straffe. Brian var dog opsat på at gøre det godt igen og præsterede en klasseredning. Desværre røg riposten ud til PSBs svar på Jon Dahl, der kunne lægge den ind i andet forsøg. Surt for Rutten og synd for Brian som ellers stod en fejlfri kamp. Inden kampen havde Laas formanet at vi skulle kunne gå til ferie med en følelse af at vi gjorde alt hvad vi kunne. Måske derfor svarede vi på at komme bagud, med en ægte trodsreaktion. Der blev skruet op for blusset på alle kanaler, og vi overtog kampen totalt. Vi skabte flere og flere chancer, og tilsidst trak Mejer et klokkeklart straffe da han på en dyb stikning blev savet over af PSBs forsvarsanker. Arkitekten havde lovet showball i forårets sidste kamp, og hamrede derfor bolden i kassen via den ene stolpe. Rutterne var dog ikke mætte og blev ved med at presse på, vi havde flere gode forsøg, inkl. et skud på overliggeren, og havde nok fortjent sejren. Desværre blev ved 1-1, i en kamp hvor det var meget vigtigt ikke at tabe. Tilbage stod et indtryk af at vi stadig er marginalt bedre end PSB på alle pladser. Så lad os bevise det, og holde dem bag os i efteråret! God sommer! |
|