Skotsk tis på Ruttens sejrssukkermad! 23-05-2009 08:51:39
Efter de fire første kampe som resultatmæssigt var i top skulle de ranke Rutter møde Celtics. Vi kendte dem fra sidste år fra to kampe som havde været en kold spand vand i hovedet på os, da de i begge kampe havde henholdsvis udlignet og vundet i sidste øjeblik efter væsentlig RUT-dominans. Vi hungrede efter revanche!! Kampen kort: Vi startede lidt usikkert i defensiven og Celtic får nogle bløde ufarlige afslutninger. I det 20. minut opstår der noget klumpfodsspil umiddelbart foran Rut-feltet. Et superhårdt Celtic-skud bliver sendt af sted mod målet og flyver maskeret gennem en stor forsamling af mennesker. Halldor på målet laver en lynhurtig ”Rantalask” fodparade lige på stregen, der isoleret set nok var den bedste enkeltmands-aktion i den kamp! Desværre ryger bolden lige ud til en Celtic spiller, der blot skal prikke den i mål! 0-1. Bittert. Herefter fik Rutten spilovertaget resten af kampen, men Celtic pakkede sig rutineret og godt, og vi kunne ikke rigtig få lirket dem op. Sådan endte kampen. Celtics hældte skotsk tis på Ruttens sejrssukkermad! Eller var det irsk tis..?! Uanset hvad: Fortsætter kampene mod dette hold som de foregående, tror jeg mange af os uden varsel får rynket udseende, hvidt hår og spadeformet skæg – ligeledes hvidt! |
Stemmerne 06-05-2009 00:04:33
Stemmerne blev fordelt efter følgende retfærdige fordeling efter nogle ihærdige indsatser: Peter Nissen - 7; Jeppe - 4; Halldor - 3; og Nørskov - 2. |
|